lørdag den 31. oktober 2015

Slut med gæs for i år. Var ærlig talt også ved at være lidt træt af dem. De larmer, skider, æder og hærger min have.

Første bed af mange klar. Er for doven til at grave, så derfor startes med et lag aviser/pap, så komposteret hestemøg og til slut muldjord. 250 fed hvidløg kommet i jorden. 5 forskellige sorter: germidour, thermidrome, messidrome, vigor og therador.

torsdag den 29. oktober 2015

Møjsommeligt plukket og renset, nu til havtorn-saft.

Med lidt besvær og om rokering er der blevet plads til reol til dyrkning af "microgreen". Forestiller mig at det kommer til at blive præcis så lækkert som dette:
       

onsdag den 28. oktober 2015

På delt førsteplads sammen med honningbierne over de mest nyttige dyr her på stedet.

Uden sammenligning det mest unyttige dyr.

Det bliver så fantastisk når drivhuset/udestuen bliver færdigbygget. 50 extra  meget tiltrængte km2.  Håber det sker inden vinter.

mandag den 26. oktober 2015

Har læst at 2015 er det varmeste år man endnu har registreret i Danmark.
Er det mon derfor der kan plukkes blomsterbuketter her næsten november, eller er det mig der husker fejl, og sådan det altid er!?


søndag den 25. oktober 2015

Søndagen startede sådan her...

..med garvning af kaninskind. Skindene skylles og lægges i en opløsning af salt og alun et par dage. Herefter kan resterende kød og hinder let fjernes. Så i en kraftigere salt- og alunopløsning i en uges tid. Skindene vaskes og strækkes og hvis man har en føjelig kone kan man måske få hende til at tygge og gumle på skindene til de er dejlig bløde (manden siger at indianerkvinderne var flinke til det)!!!

lørdag den 24. oktober 2015

Nybygget dimmer. Er dog lidt skeptisk -  når æbleskiverne engang (måske) er tørre, vil jeg forvente at de er fulde af sod, støv og ophvirvlet hundehår!!! Nu må vi se.

fredag den 23. oktober 2015

Virkelig elendig æblehøst i år. Små, mærkelige, skurvede gnallinger. Håber bierne er med til at gøre en forskel næste år.

Førstehjælp til yndlingstrøjen som min mor strikkede for 40 år siden.

tirsdag den 20. oktober 2015

Gedestalden nu med indhold.

Det her oste - skyr - yoghurt halløj er noget højst uforudsigeligt noget. Opfører sig helt forskelligt fra gang til gang, selv om jeg prøver at holde en ensartet standard. I dag her mælken så f.eks. ikke transformeret sig til skyr som planlagt, men i stedet er der fremkommet nogle ret solide oste-lignende klumper i mælken! Nu prøver jeg at dræne massen, måske vi får skyr-ost. Kreativ ophængt i lampekrogen.

mandag den 19. oktober 2015

Indtil videre fungerer det perfekt med mine efterårs/vinter afgrøder. Vi spiser dagligt grønt fra drivhuset og der såes løbende.

lørdag den 17. oktober 2015

onsdag den 14. oktober 2015

Manden tryller frem en gedestald - rustik og skæv... lige som jeg kan lide det!

Grønkålen kommet nærmere huset så vi slipper for at vade gennem sjap og sne over vinteren.

Jeg har så tryllet frem et jordbær/aspargesbed OG begyndt at planlægge ny køkkenhave - så ulig mig at være på forkant med tingene!

mandag den 12. oktober 2015

Mostet æbler hos Vivi - kom hjem med ca 80 L. Noget til fryser og mere til æblecider!


Tjahh hvorfor ikke!!?

Kattene ved præcis hvornår ovnen er tilpas afkølet, men stadig dejlig lun.

torsdag den 8. oktober 2015